Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Foredrag og eksklusiv forpremiere: Rejser ud for at finde hjem

8. august @ 13:00 - 16:30
kr.95
MT

Foredrag og eksklusiv forpremiere på Morten Tofts kommende bog

Rundt om livet

Rejser ud for at finde hjem

Vær blandt de første til at opleve fortællingen bag Morten Tofts kommende bog Rejser ud for at finde hjem – og få mulighed for at købe bogen, inden den udkommer i boghandlen til oktober.

Hvor langt skal man egentlig rejse for at finde hjem?

I et personligt og nærværende foredrag inviterer Morten Toft dig med på en rejse gennem livets oplevelser, relationer og erkendelser. Ikke for at give dig færdige svar, men for at sætte gang i dine egne tanker om det, du har mødt på din vej og den mening, dine erfaringer har fået undervejs.

Vi bærer alle på mennesker, valg og begivenheder, der har formet os. Men vores forståelse af dem ændrer sig gennem livet. Det, vi så på én måde som unge, kan få en helt ny betydning senere, fordi vi selv har flyttet os og mødt nye mennesker og perspektiver.

Med afsæt i sin kommende bog deler Morten fortællinger fra et liv fyldt med eventyr, søgen og møder med både verdenskendte personligheder som Oprah Winfrey og Dalai Lama og mennesker fra hverdagen, der hver især har bidraget med et glimt af livets stille visdom.

Inspireret af H.C. Andersens Klods-Hans undersøger Morten også, hvordan den samme fortælling kan fortolkes vidt forskelligt. Er Klods-Hans et fjols eller et geni? Svaret afhænger måske af, hvilke øjne der ser og hvor i livet vi selv befinder os.

Foredraget handler om at give plads til eftertanke og de meningsfulde samtaler, mens livet leves. For behøver vi vente til sent i livet med at undersøge, hvad vores oplevelser har betydet, og hvad der virkelig er vigtigt for os?

En bog, der fortsætter efter sidste side

Rejser ud for at finde hjem er skabt som mere end en traditionel læseoplevelse.

Ved hvert kapitel finder du en QR-kode, der fører videre til videoer, refleksionsspørgsmål og uddybende materiale. Her får du mulighed for at gå dybere ind i bogens enkelte temaer, arbejde videre med dine egne tanker og lade fortællingen åbne for nye samtaler.

Bogreception efter foredraget

Efter foredraget inviterer Morten Toft og Kirstinelund til bogreception.

Her kan du møde Morten, fortsætte samtalerne fra foredraget og være med til at markere forpremieren på bogen. Du får samtidig en særlig mulighed for at købe dit eget eksemplar, inden Rejser ud for at finde hjem udkommer i boghandlen til oktober.

Når du tilmelder dig, beder vi dig angive, om du:

  • deltager i foredraget
  • deltager i både foredraget og den efterfølgende bogreception

Så ved vi, hvor mange vi skal gøre klar til.

Praktisk information

Dato: Lørdag den 8. august 2026
Foredrag: Kl. 13.00–15.00
Bogreception: Umiddelbart efter foredraget
Pris: 95 kr. inklusiv kaffe

Sted: Stuehuset bygning K3, Kirstinelund

Arrangementet er en del af Rundt om livet – Kirstinelunds foredrag, samtaler og oplevelser, der giver plads til nye perspektiver, meningsfulde relationer og livet rundt om arbejdet.

Alle er velkomne.

Sted