Symposium – AI-HUMANOIDS & DEN FREMSTORMENDE ROBOTØKONOMI

Hvad sker der, når AI får arme og ben – og robotter for alvor begynder at bevæge sig ud af laboratorierne og ind i virksomheder og samfund?
Den 24. september inviterer Kirstinelund og MAD Robotix til et gratis eftermiddagsarrangement om robotteknologi, humanoide robotter, embodied AI og den nye robotøkonomi, der er ved at vokse frem omkring dem.
Udviklingen går stærkt.
Robotter bevæger sig fra afgrænsede funktioner til mere intelligente og selvstændigt arbejdende systemer. Samtidig vokser nye teknologier, komponenter, virksomheder, anvendelser og forretningsmodeller frem.
Hvad betyder det for virksomhederne? For vores arbejdspladser? Og for samfundet?
Den nye robotøkonomi – perspektiver og muligheder
Ole Vestergaard Poulsen fra MAD Robotix tager os med op i helikopteren og ser på den robotøkonomi, der er ved at tage form.
Med konkrete eksempler og visualiseringer sætter han perspektiv på, hvordan udviklingen inden for robotter og AI kan påvirke virksomheder, arbejdspladser og samfund – og hvilke nye muligheder der opstår omkring teknologien.
DEEP Robotics – teknologi, produkter og ambitioner
Derefter kommer vi helt tæt på teknologien.
Vi får besøg fra Hangzhou af Vince Chen, Sales Director hos DEEP Robotics, som giver et indblik i en af Kinas markante robotvirksomheder.
DEEP Robotics arbejder med embodied AI – robotteknologi, hvor kunstig intelligens kobles med fysisk bevægelse og handling. Virksomheden udvikler blandt andet avancerede firbenede robotter, humanoide robotter og centrale robotkomponenter.
Teknologien anvendes allerede inden for blandt andet energi, industri, inspektion, redning, byggeri og minedrift og i andre krævende miljøer.
Et eksempel er virksomhedens X30-platform, der er udviklet til industriel inspektion og kan operere i vanskeligt terræn og ekstreme miljøer.
DEEP Robotics arbejder samtidig med egne robotled og komponenter til humanoide robotter. Det giver et interessant indblik i, hvordan den kinesiske robotindustri arbejder hele vejen fra komponenter og AI til færdige robotter og konkrete industrielle anvendelser.
Vince Chen fortæller om DEEP Robotics’ teknologi og produkter, hvor udviklingen bevæger sig hen – og virksomhedens ambitioner for de kommende år.
Det bliver en sjælden mulighed for et dansk publikum for at møde en kinesisk robotvirksomhed direkte og få et indblik i en udvikling, der lige nu bevæger sig meget hurtigt på den anden side af kloden.
Program
15.00 · Velkommen til Kirstinelund
Lars Bjørn, Kirstinelund
Den nye robotøkonomi – perspektiver og muligheder
Ole Vestergaard Poulsen · MAD Robotix
DEEP Robotics – teknologi, produkter og fremtidige ambitioner
Vince Chen · Sales Director · DEEP Robotics
Spørgsmål og dialog
Mulighed for at spørge ind, udfordre og perspektivere sammen med oplægsholderne.
📅 24. september 2026 · kl. 15.00–17.00
📍 Arenaen, bygning K7 · Kirstinelund · Skæringvej 88 · 8520 Lystrup
💰 Gratis
👥 Maks. 50 deltagere · først til mølle
Arrangementet henvender sig til virksomheder, ledere, teknologi- og innovationsfolk og andre professionelle med interesse for den hastige udvikling inden for AI, robotteknologi, humanoide robotter og den nye robotøkonomi.
Du booker billet via linket.
Arrangementet er iværksat af MAD Robotix og stilles gratis til rådighed af Kirstinelund.
