Christiansborg indefra – En aften med Mona Juul
De fleste af os kender Christiansborg udefra. Fra nyhederne. Debatterne. Pressemøderne. Overskrifterne. Mandag den 26. oktober får vi besøg af Mona Juul, politisk leder for Det Konservative Folkeparti, på Kirstinelund i Lystrup. Hun giver sit perspektiv på den aktuelle politiske situation og et indblik i hvilken retning vi rent politisk bevæger os i den kommende tid. Men denne aften er vi mindst lige så nysgerrige på hverdagen og arbejdet bag politikken. Hvordan ser dagene ud, når man står i spidsen for et politisk parti? Hvordan er det egentlig at have Christiansborg som sin arbejdsplads? Hvad foregår der mellem debatterne, pressemøderne og de historier, vi møder i medierne? Hvordan arbejder man sammen med mennesker, man politisk er uenig med? Og hvordan er det at have et arbejde, hvor ens beslutninger og holdninger meget ofte bliver vurderet offentligt? Kort sagt: Hvordan opleves Christiansborg, når det ikke bare er Borgen, men ens arbejdsplads? Mona Juul tager os lidt tættere på et arbejdsliv og en arbejdsplads, de færreste af os kender indefra, og undervejs bliver der selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål. Du behøver hverken være medlem af Det Konservative Folkeparti eller have en bestemt politisk overbevisning for at deltage. Alle er velkomne – […]
