Symposium – AI-HUMANOIDS & DEN FREMSTORMENDE ROBOTØKONOMI
Hvad sker der, når AI får arme og ben – og robotter for alvor begynder at bevæge sig ud af laboratorierne og ind i virksomheder og samfund? Den 24. september inviterer Kirstinelund og MAD Robotix til et gratis eftermiddagsarrangement om robotteknologi, humanoide robotter, embodied AI og den nye robotøkonomi, der er ved at vokse frem omkring dem. Udviklingen går stærkt. Robotter bevæger sig fra afgrænsede funktioner til mere intelligente og selvstændigt arbejdende systemer. Samtidig vokser nye teknologier, komponenter, virksomheder, anvendelser og forretningsmodeller frem. Hvad betyder det for virksomhederne? For vores arbejdspladser? Og for samfundet? Den nye robotøkonomi – perspektiver og muligheder Ole Vestergaard Poulsen fra MAD Robotix tager os med op i helikopteren og ser på den robotøkonomi, der er ved at tage form. Med konkrete eksempler og visualiseringer sætter han perspektiv på, hvordan udviklingen inden for robotter og AI kan påvirke virksomheder, arbejdspladser og samfund – og hvilke nye muligheder der opstår omkring teknologien. DEEP Robotics – teknologi, produkter og ambitioner Derefter kommer vi helt tæt på teknologien. Vi får besøg fra Hangzhou af Vince Chen, Sales Director hos DEEP Robotics, som giver et indblik i en af Kinas markante robotvirksomheder. DEEP Robotics arbejder med embodied AI – robotteknologi, […]
